Vores historie
Det er en af Nibes allerældste erhvervsvirksomheder – og den ældste kendte detailforretning i købstaden
Tøjhuset i Nibe har gennem samtlige år siden 1890 været en markant forretning i Nibes bybillede og en faglig kompetent specialforretning for herretøj, der har forstået at være med på moden og tæt på sine kunder.
De fem generationer
Forretningens nuværende indehaver, Charlotte Kirk & Lars Kirk Larsen har drevet Tøjhuset siden 2016 og har over 20 års erfaring i butikken. De overtog butikken efter Charlottes far, Jens Kirk, som overtog Tøjhuset tilbage i 1975 og kunne således kunne fejre sit eget 40 års forretningsjubilæum før han overdragede butikken til 5. generation.
Tæller man tilbage, var forretningens indehaver fra 1961-1975 Jørgen Kirk, fra 1927-1961 Emanuel Christensen og der før altså grundlæggeren og Jens Kirks oldefar Chr. Christensen fra 1890-1927
Tøjhuset Stamtræ:
CHR. CHRISTENSEN 1890-1927
EM. CHRISTENSEN 1961-1975
JØRGEN KIRK 1961-1975
JENS KIRK 1975-2016
LARS KIRK 2016-NU
På nuværende plads i 106 år
Da Chr. Christensen i 1890 startede Tøjhuset, havde forretningen adresse i Søndergade 3, omtrent hvor Shell i dag ligger. Men allerede i 1893 flyttede grundlæggeren forretningen til Skomagergade 16 – geografisk er denne placering cirka hvor Villa C i dag har hjemme – og fra 1907 og fremefter er placeringen den, vi kender i dag, på hjørnet af Grydstedgade og Genboløsgade. Den oprindelige ejendom var dog udtjent og blev revet ned i 1933 – og den nuværende bygning blev opført og stod færdig i 1935. I byggeperioden havde Tøjhuset hjemme på Torvet, hvor i dag Nibe Installationsforretning ligger.
Samarbejde om indkøb, erfa og uddannelse
Allerede få måneder efter sin overtagelse af Tøjhuset var Jens Kirk i færd med at tilknytte forretningen til en indkøbskæde. I første omgang blev det til »Nordtøj«, som han selv var med til at grundlægge sammen med en række nordjyske kolleger.
Senere indgik Tøjhuset i 1980 partnerskab med »Tøjeksperten« – et indkøbs-, erfa- og uddannelses samarbejde, som den dag i dag sætter tydelige spor i forretningen, og som vi nødigt vil undvære, understreger Jens Kirk og supplerer, at Tøjhuset i afdelingen for sportstøj indgår i indkøbs- og erfa samarbejdet med Sport24.
Gennem gradvis udvikling af herretøjs afdelingen, står Tøjhuset i dag stærkt som den lokale leverandør til et stort lokalområde, der tæller både private kunder, erhvervskunder med profil- og arbejdsbeklædning og idrætsforeninger og disses medlemmer i Nibe og i et stort opland.